HVAD:
HVAD aka Hari Kishore er en sand legende på undergrundsscenen, med en lang historie af banebrydende projekter bag sig. Også kendt under aliasset Kid Kishore og som den ene halvdel af Albertslund Terror Korps. Hans nysgerrige soniske søgen har udfordret mange grænser for gængse opfattelser af kunst og elektronisk musik.
Gennem årene har han bevæget sig et blandingsfelt af musik, visuel kunst og performance. Hans lyd trækker på alt fra techno, breakbeats og ambient til elementer fra folkemusik rundt omkring i verden. Resultatet er et udtryk, der er både råt og eksperimenterende.
HVAD er kendt for at sammensmelte egne dubplates, field recordings og utraditionelle lydkilder til en intens og ofte fysisk oplevelse. Samtidig bærer hans arbejde præg af en stærk konceptuel og kulturel bevidsthed, hvor grænsen mellem kunst og liv konstant udfordres.
HVAD laver en unik opstilling denne aften med diverse instrumenter og kontaktmikrofoner. Og endnu mere spændende end det, så vil han bruge Forbrændingen som "instrument", ved at bruge nogle af de gamle industrielle rum som live analoge reverb- og echo-effekter.
sigo:
sigo er en rapper, producer og historiefortæller med en forkærlighed for lo-fi støj, underspillet humor og store eksistentielle billeder.
Med inspiration fra både eksperimentel hip-hop, postpunk og elektroniske niche genrer laver han konceptuelle album, der balancerer mellem humor, melankoli og eksistentialisme. Oftest omhandlende duers uretfærdige behandling og fortællinger om maritime katastrofer.
Sigos napolitanske oprindelse og albertslundske opvækst har givet ham et stort virvar af lyde og traditioner at blive inspireret af. Nogle ville endda sige for mange. Han kan i hvert fald håndtere en pizzaspade såvel som et jernrør.